Faner

torsdag den 8. august 2013

Det har været en meget mærkelig dag i dag. Ingen vigtige telefoner, ikke 20-30 mails at svare på, ikke noget googlen om borgerkrig, farver, mønstre og tekstiler. Hvorfor spørger du mon dig selv? Fordi i dag er godt 1½ års arbejde med Jette's og min bog 'Patchworktæpper og den Amerikanske borgerkrig' gået i trykken. 190 sider med historie, mønstre, galleri, teknik, ordbog, register og ikke mindst -... de mest bedårende illustrationer af vores arbejdstegninger, tegnet og farvelagt af Anne-Pia Godske Rasmussen. Nu venter Tex-Stil messen i Vejle i den kommende weekend, Dansk Patchwork Forenings Træf i Herning om 2 uger, og vores udstilling her i Køge den sidste uge i september, hvor vi håber at ALLE (selvfølgelig) vil købe bogen. I morgen tidlig skal jeg ud og save noget træ og bore nogle huller til ophængslister så tæpperne har noget at hænge på når de skal vises frem. Life is good!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar